|
|
Velkommen
til Elstrup Mølle
Møllens historie
Møllens
inventar
Beslægtede links
English-Deutsch
Restaurering
Møller i området
|
I midten af 2008 startede de
indledende arbejder med restaurering af Elstrup Mølle. Møllen
er konstrueret helt i træ og er den eneste tilbage i Danmark af denne
type. 
Arkitektfirmaet
Jørgen Toft Jessen, Haderslev fik opgaven af Kulturarvsstyrelsen at
udarbejde et restaureringsprojekt for hele mølleanlægget.
Projektet blev i første omgang opdelt i 7 etaper og totalbudgettet
beløber sig til 12,5 Mio. Kr. incl. moms.
De store fonde har foreløbigt givet afslag med dette projektoplæg,
hvorfor der nu arbejdes på at lave en opdeling i mindre bidder.
September 2010 bevilligede LAG Sønderborg 250.000 Kr. til et delprojekt
der omfatter nedtagning af møllehatten, transport til møllebyggerens
værksted og fældning af meget store egetræer som efter tørring i ca. 3
år skal anvendes til møllehattens bærende bundramme. Dette delprojekt
koster 500.000 Kr., hvoraf Kulturarvsstyrelsen har bevilliget et
tilsvarende beløb på 250.000 Kr. Delprojektet forventes afsluttet ultimo
januar 2011. Se fotos her: 
I december 2010 bevilligede Augustinus Fonden 250.000 Kr. til det videre
arbejde arbejde på møllehatten og også her har Kulturarvsstyrelsen
bevilliget 250.000 Kr. Dette arbejde forventes igangsat i februar 2011.
|
|